Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – Herlev IF

Når efterårssæsonen i Danmarksserien er spillet til ende, står klubberne tilbage med både svar og nye spørgsmål. Forventninger er blevet indfriet, skuffelser skal bearbejdes, og ambitionerne for foråret begynder så småt at tage form. I denne artikelrække giver vi ordet til trænerne selv. Her deler de deres syn på holdets udvikling, nøglekampe, taktiske justeringer og de udfordringer, som har formet efteråret. Sammen tegner deres perspektiver et ærligt og nuanceret billede af en intens halv sæson i landets breddeklubber.

Her er det Herlev IF’s cheftræner Henrik Gundersen, som fortæller lidt om efterårssæsonen i Danmarksseriens Pulje 1.

Hvordan vil du overordnet beskrive jeres efterårssæson — hvad er du mest tilfreds med, og hvor ser du plads til forbedring?

Overordnet set er vi en smule skuffet over vores håndtering af starten på sæsonen. Vi havde håbet på af de basale ting vare mere på plads. Men som sæsonen er gået er vi blevet mere klar med over hvad det er vi vil, og hvordan vi gør det. Vi er nødt til at blive dygtigere på nogle positioner end vi har været de første 5 mdr.

Hvilken kamp eller periode i efteråret står som højdepunktet for jer?

Vi har ingen ting som lyser mere op end andet, vi har været i en proces, som har rykket os i en positiv retning og den skal vi fortsætte.

Er der en spiller eller et område, der har overrasket positivt på dit hold?

Jeg må sige at niveauet på vores målmand og vores centrale spillere har været tårnhøjt. Og det har været meget positivt at følge.

Hvordan ser du styrkeforholdene i jeres pulje – har noget overrasket dig i forhold til forventningerne før sæsonen?

Som sagt er der gået lidt tid med at finde vores koncept, som kunne gøre at vi kunne spille med om point med favoritterne, men synes vi ser mere afklaret ud nu.

Del på Facebook
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – Herlev IF
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – AB
EfB ansætter internt: Carsten Hilding Larsen ny cheftræner for B-ligakvinderne
Søren Werner Jensen færdig som cheftræner for EfB’s B-ligakvinder
Lokal profil vender hjem: 21-årige Emre Alici skifter til Vorup FB
Nyt trænerteam præsenteret i Espergærde IF