Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – Hørsholm-Usserød IK

Når efterårssæsonen i CampoBet 3. Division er spillet til ende, står klubberne tilbage med både svar og nye spørgsmål. Forventninger er blevet indfriet, skuffelser skal bearbejdes, og ambitionerne for foråret begynder så småt at tage form. I denne artikelrække giver vi ordet til trænerne selv. Her deler de deres syn på holdets udvikling, nøglekampe, taktiske justeringer og de udfordringer, som har formet efteråret. Sammen tegner deres perspektiver et ærligt og nuanceret billede af en intens halv sæson i landets breddeklubber.

Her er det Hørsholm-Usserød IK’s cheftræner Christian Mouroux, som fortæller lidt om efterårssæsonen i CampoBet 3. Division.

Hvordan vil du overordnet beskrive jeres efterårssæson – både resultatmæssigt og spillemæssigt?

Resultatmæssigt er det vel godkendt. Vi ligger i den bedre halvdel og er højest placeret oprykkerhold. Vi består samtidig af det yngste hold i rækken og er mig bekendt også det eneste rene amatør hold, hvor spillerne stadig betaler kontingent for at spille. Når vi så alligevel gerne ville have sluttet af med flere point, så er det nok bare et udtryk for den sult og tro på egne evner som vi har samt at flere af kampene nemt kunne være tippet til vores fordel. Vi har stadig en masse som vi kan blive endnu bedre til.

Hvilke elementer i spillet er du mest tilfreds med, og hvor ser du det største udviklingspotentiale?

Generelt er jeg rigtig tilfreds med holdets energi og sammenhængskraft – særligt i vores gode perioder. Selvom vi er yngst og får nul kroner for at spille, så kæmper vi for noget som er større end os selv, og det bringer os langt. Jeg er også godt tilfreds med vores evne til at score mål. Omvendt så ser jeg gerne at vi bliver bedre til at forsvare sammen, når vi har svære perioder i kampene. Vi er nødt til at lukke færre mål ind.

Var der en kamp, en periode eller en præstation i efteråret, der blev særligt definerende for jer?

Der har været flere definerende og udviklende momenter. Vores gode start på sæsonen med tre sejre i træk, gav os øjeblikkeligt en tro på at vi kan høre til i 3. division. Det var godt for selvforståelsen. Lussingen på hjemmebane mod Holbæk, hvor vi i en periode på 12 minutter taber 0-4, står også ud som et ret definerende moment, fordi vi var nødt til at kigge hinanden i øjnene derefter og få nogle ting på plads.

Hvilke spillere eller positioner har overrasket eller rykket sig mest i løbet af efteråret?

Jeg synes ubetinget at Emil Walløe har været den største positive overraskelse for os her i efteråret. Vi har omskolet ham fra back til midtbanespiller, og han har bare gjort det aldeles glimrende på den position, hvor han binder vores spil endnu bedre sammen. Men jeg kunne nævne mange. Alle spillerne har på hver deres måde rykket sig. Det kan ikke være anderledes når man pludselig spiller i 3. division for første gang nogensinde.

Hvad bliver de vigtigste fokuspunkter for jer i vinterpausen frem mod foråret?

Som altid handler vinterpausen om at restituere rigtigt og lige derefter opbygge en stærk form, som forhåbentlig kan give en konkurrencemæssig fordel ift. de andre hold. En del af vores spillestil er lagt an på, at vi har en høj fysisk ydeevne, så vores pre-season er ofte modbydelig hård. Men spillerne ved heldigvis at det er forudsætningen for at en klub som vores kan konkurrere, så de tager det grundlæggende positivt. Undtagen nogle enkelte få 

Del på Facebook
Indersiden af efteråret: Trænernes egne ord – Hørsholm-Usserød IK
Jakob Smedegaard vender hjem til Tarup/Paarup IF
Et farvel fyldt med følelser: Emma Velantanlic sætter punktum for en Kolding-æra
FC Nordsjælland videre til semifinalen i KvindePokalen med storsejr
HB Køge Women videre til semifinalen i KvindePokalen
Næstved Stadion får nyt navn