Når efterårssæsonen i Danmarksserien er spillet til ende, står klubberne tilbage med både svar og nye spørgsmål. Forventninger er blevet indfriet, skuffelser skal bearbejdes, og ambitionerne for foråret begynder så småt at tage form. I denne artikelrække giver vi ordet til trænerne selv. Her deler de deres syn på holdets udvikling, nøglekampe, taktiske justeringer og de udfordringer, som har formet efteråret. Sammen tegner deres perspektiver et ærligt og nuanceret billede af en intens halv sæson i landets breddeklubber.
Her er det Ledøje-Smørum Fodbolds cheftræner Thomas Westh Hansen, som fortæller lidt om efterårssæsonen i Danmarksseriens Pulje 1.
Hvordan vil du overordnet beskrive jeres efterårssæson — hvad er du mest tilfreds med, og hvor ser du plads til forbedring?
Vores efterårssæson er bestået men heller ikke mere end det.
Målsætningen er igen at komme i oprykningsspillet, spillerne skal samtidig udvikle sig individuelt og vi skal fungere bedre som hold. Det sidste parameter har vi slidt med og været udfordret på da vi i store perioder af sæsonen har manglet kontinuitet og balance på holdet.
Vi ser samtidig også rigtig meget frem til at få flere af vores egne unge spillere integreret i 1.Holds truppen. Vi har allerede rykket 2 spillere op fast og 3 spillere fra årgangen 08 har fået debut på 1.holdet her i efteråret og dem tror vi meget på!
Hvilken kamp eller periode i efteråret står som højdepunktet for jer?
Det må være de 2 pokalkampe mod BK Frem og Lyngby BK og slutningen af sæsonen hvor vi vandt de sidste 3 kampe.
Er der en spiller eller et område, der har overrasket positivt på dit hold?
Jeg synes flere af vores 04,05 og 06ere har vist sig fint frem her i efteråret nu da flere af vores mere erfarne spillere har været eller stadig er ude med skader.
Hvordan ser du styrkeforholdene i jeres pulje – har noget overrasket dig i forhold til forventningerne før sæsonen?
Nej egentlig ikke.
Avarta, Glostrup og Tårnby FF havde jeg forventet i toppen af rækken og der er de også.