Når efterårssæsonen i Danmarksserien er spillet til ende, står klubberne tilbage med både svar og nye spørgsmål. Forventninger er blevet indfriet, skuffelser skal bearbejdes, og ambitionerne for foråret begynder så småt at tage form. I denne artikelrække giver vi ordet til trænerne selv. Her deler de deres syn på holdets udvikling, nøglekampe, taktiske justeringer og de udfordringer, som har formet efteråret. Sammen tegner deres perspektiver et ærligt og nuanceret billede af en intens halv sæson i landets breddeklubber.
Her er det Viby IF’s cheftræner Sune Christensen, som fortæller lidt om efterårssæsonen i Danmarksseriens Pulje 4.
Hvordan vil du overordnet beskrive jeres efterårssæson — hvad er du mest tilfreds med, og hvor ser du plads til forbedring?
Alt, alt for ustabil, alt for mange udsving i præstationer, når vi er gode er vi rigtige gode. Når vi er dårlige, er bund niveauet alt for lavt, så der står et arbejde hen over vinteren hvor niveauet skal stabiliseres.
Hvilken kamp eller periode i efteråret står som højdepunktet for jer?
3-0 Hjemme over Vorup, en kamp der viste at når vi følger aftalerne og gør hvad vi skal, så er vi skarpe.
Er der en spiller eller et område, der har overrasket positivt på dit hold?
Vores 2 hold er blevet stærkere, det må betyde bredden er blevet større generelt i klubben, noget der har styrket den samlede trup.
Hvordan ser du styrkeforholdene i jeres pulje – har noget overrasket dig i forhold til forventningerne før sæsonen?
Nej slet ikke, Holstebro og ASA i toppen, kommer vel ikke bag på nogen, Aarhus Fremad og Hobro, sådan lidt dag og nat alt efter hvem de får ned.