I weekenden starter den nye sæson i Kvindernes 1. Division, som har ændret navn til B-Liga. Det tegner til at blive en utrolig tæt række i denne sæson, hvor mange af kampene vil blive tætte. Nogle af favoritterne i denne sæson må være ASA, Aarhus, FC København og Næstved HG. Men hold som B.93 og Esbjerg fB skal heller ikke afskrives i kampen om topplaceringerne. Vi har i anledningen af sæsonstarten vi talt med AaB’s cheftræner, Jack Hansen om bl.a. opstarten og spiller til-og afgange.
Hvordan er opstarten til den nye sæson forløbet indtil videre?
Vi har haft en udfordrende opstart, da vores spillere sent har fået forlænget deres aftaler og
vi har i høj grad været ramt af forlænget ferie fra flere spillere.
Hvilke fokuspunkter har I haft i træningen hen over sommeren?
At ramme noget basalt i spillet rent taktisk og fokusere på uge 33 hvor vi spiller to vigtige
kampe.
Har I spillet nogle træningskampe – og hvad har I taget med fra dem?
Vi have tre kampe planlagt men spillede kun de to af dem, da vi har haft udfordringer med
at stille et hold som var klar. De to kampe vi har haft, har vi udelukkende brugt til at se
spillerne an efter en lang sommerpause.
Kan du fortælle lidt om de nye spillere, der er kommet til truppen siden sidste sæson?
Vi har mistet mange spillere over sommeren, men vi har ikke været i stand til at hente nyt
ind, andet end vores nye unge keeper som til gengæld ser meget lovende ud. Vi har rykket
unge spillere op fra akademiet som også har givet et godt indtryk og nyt liv til truppen.
Hvilke spillere har sagt farvel til klubben, og hvad betyder det for holdet?
Tre spillere fra vores anførergruppe er ikke med os længere, hvilket naturligvis sætter sit
aftryk på truppen. Vi skal bygge et nyt ungt hold op som kan gøre sig gældende i B-ligaen,
hvilket vi ser so men spændende og svær udfordring.
Er truppen på nuværende tidspunkt komplet, eller forventer I flere ændringer?
Vi er ikke komplette og søger fortsat efter nye spillere til truppen.
Hvad er målsætningen for sæsonen – både sportsligt og udviklingsmæssigt?
Vi har fokus på det udviklingsmæssige med vores unge trup – vi har en stærk tro på at hvis
vi kan holde på nuværende så kan vi blive rigtig stærke i fremtiden.
Er der nogle særlige områder, hvor du forventer at se forbedringer i forhold til sidste
sæson?
Klart i vores spil på banens sidste tredjedel – her har vi haltet en del i sidste sæson hvor vi
har manglet de scoringer som skal til for at vi har mulighed for at vinde vores kampe.
Hvilke hold vurderer du som de stærkeste konkurrenter i rækken i år?
Vi ser ind i en række som bliver stærkere end nogensinde før – klubber som FCK og
Næstved har oprustet og så er der et projekt i Esbjerg i gang som vi også ser som en tæt
konkurrent. Og så er der ASA, Aarhus som har enormt meget erfaring i deres trup og vil
også kæmpe med om pladserne i toppen.
Er der unge spillere fra egne rækker, som har banket på til førsteholdet?
Vi har rykket flere op – fx spillere som Camilla Dybdahl og Chantal Katompwa har vist sig
godt frem, men flere af de unge gør et godt indtryk og vidner om at AaB-akademiet arbejder
målrettet og professionelt med de unge.
Hvordan arbejder I med at integrere nye og unge spillere i truppen og spillestilen?
Ved at give dem spilletid – ganske simpelt og enkelt. Vi har en overbevisning om at de
lærer mest og bedst ved at spille så mange minutter i competetive kampe som muligt.
Hvordan er stemningen i truppen og omkring holdet før sæsonstart?
Rigtig god – vi har med en trup at gøre hvor omklædningsrummet har et stærkt sammenhold og som også ser hinanden uden for banen. Vi har e overbevisning om at et godt omklædningsrum skaber de bedste resultater – både sportsligt og udviklingsmæssigt.
Hvad kan klubbens fans og frivillige forvente af jer i den kommende sæson?
Vi kommer ud og jagter alle de point vi kan få. Vi kommer til at se et AaB hold som går frem
på en hver mulighed som byder sig.
Har I nogle særlige budskaber til klubbens støtter her op til sæsonstart?
Vi har i dén grad behov for opbakning omkring vores ”nye” projekt med de unge spillere, for
at de kan udvikle sig – evt. til det næste store skridt, både i med- og modgang…