Interview med cheftræner Mark Benjamin Rasch Jensen: Status og Visioner for Såby Fodbold

I morgen starter den nye sæson i Danmarksserien, og i anledning af klubbens debut i Danmarksserien har vi talt med Såby Fodbolds cheftræner, Mark Benjamin Rasch Jensen.

Hvordan er opstarten til den nye sæson forløbet indtil videre?

Opstarten er forløbet godt. Vi begyndte allerede forberedelsen træningsmæssigt mod de nye udfordringer før pausen og kiggede her på udviklingsområder for os som hold. Det som det for alvor har handlet om her i opstarten, har været at få spillet de nye ansigter ind i vores spil koncept og få skruet lidt og udviklet på de ting vi gerne vil have kommer til udtryk i kampene.

Hvilke fokuspunkter har I haft i træningen hen over sommeren?

Vi har arbejdet for at få vores defensive plan gjort endnu mere skarp og struktureret og samtidig også forberedt os på, at vi skal forsvare os endnu bedre mand mand, mod modstandere som er bedre og hurtigere end det vi har været vant til før sommeren.

Offensivt er det mest gennembrudsspillet omkring modstandernes felt der har været et tema og at effektiviteten skal højnes, har været et af de vigtigste fokuspunkter offensivt.

Har I spillet nogle træningskampe – og hvad har I taget med fra dem?

Vi har spillet fire testkampe i opstarten, to på Sjællandsserie/københavnerserie niveau mod FB og Svebølle, med en 6-0 og 5-1 sejr som resultat. Derudover har vi spillet to testkampe mod andre danmarksseriemodstandere og her har vi fået en tro på at vi godt kan være med og også præge fodboldkampene. Her har vi tabt 2-1 til vores pulje modstandere fra Frederikssund og spillet 1-1 mod Ringsted i lørdags.

Kan du fortælle lidt om de nye spillere, der er kommet til truppen siden sidste sæson?

Vi har haft en naturlig både tilgang og afgang fra truppen over sommeren, men har kunne fastholde vores stamme på holdet.

Afgangene har i de flestes tilfælde bundet i en overordnet prioritering og et ønske fra spilleres side om at kigge sig om efter mere spilletid. Derudover har vi haft et par spillere (blandt andet Snorre Espersen, som var med til at sikre oprykningen, med mange mål til sidst i sæsonen) som er taget tilbage på skole ophold i USA og derfor ikke er til rådighed længere.

Men truppen har via tilgangene fået et nyk op og vi har formået at skrue på niveauet generelt set. Ind er kommet en spiller til hver kæde plus lidt ekstra, de fleste med erfaring fra minimum Danmarksserien og så et par unge knægte med et stort udviklingspotentiale.

Truppen har sat sig nu her som udgangspunkt, og vi er tilfredse med både kvantitet og kvalitet.

Hvad er målsætningen for sæsonen – både sportsligt og udviklingsmæssigt?

Vi har ikke sat os en numerisk målsætning.

Vi vil gerne være os selv, og spille med om sejren hver weekend. Og vi har en tro på, at vi kan være med. Så må vi gøre status til vinter og se, hvor vores øjne skal rettes mod.

I det lidt større billede, er målsætningen på klub plan at etablere sig for nu i de nye omgivelser for hold 1. Og spille for oprykning fra serie 4 for hold 2, så afstanden turneringsmæssigt for hold 1 og 2 mindskes.

Er der nogle særlige områder, hvor du forventer at se forbedringer i forhold til sidste sæson?

Vi må lægge asfalten lidt imens vi kører på vejen, overordnet set. 

Hvilke hold vurderer du som de stærkeste konkurrenter i rækken i år

Vi har endnu ikke det største kendskab til vores nye modstandere, og fokuserer for nu mest på os selv. Vi har ambitioner om, at sætte de ting vi selv er gode til i spil, som vi har gjort og forsøgt indtil videre, og det kan måske være optimistisk eller naivt, men det tror jeg ikke på at det er, da vi er afklarede med hele vejen rundt i vores miljø, at det er vores største chance for succes.

Hvordan er stemningen i truppen og omkring holdet før sæsonstart?

Vi er glade og positive og glæder os til at skyde sæsonen igang på lørdag.

Vi starter med en kamp hjemme mod Næstved på AR Arena i Såby, hvor stemningen og fremmødet altid er i top og humøret højt, så vi kan ikke være mere klar.

Cheftræner i Såby Fodbold Mark Benjamin Rasch Jensen. Foto: Såby Fodbold.

Del på Facebook
Horsens fS cheftræner: Vi skal finde det gode spil frem fra sidste sæson
Her er vores anbefaling til kampe i den kommende weekend, som man kan tage ud og se
Kolding IF tog første sejr
OKS vandt lokalopgøret, mens SfB-Oure FA tog en stor sejr, mens Vorup FB vandt tæt opgør.
Gørslev IF og Ringsted IF forsætter deres parløb, mens Såby IF og Avarta tog sikre sejre