Interview med cheftræner Michael Mejdahl Andersen: Status og Visioner for Østerbro IF

I weekenden starter den nye sæson i Kvindernes 1. Division, som har ændret navn til B-Liga. Det tegner til at blive en utrolig tæt række i denne sæson, hvor mange af kampene vil blive tætte. Nogle af favoritterne i denne sæson må være ASA, Aarhus, FC København og Næstved HG. Men hold som B.93 og Esbjerg fB skal heller ikke afskrives i kampen om topplaceringerne. Vi har i anledningen af sæsonstarten vi talt med Østerbro IF’s cheftræner, Michael Mejdahl Andersen om bl.a. opstarten og spiller til-og afgange.

Hvordan er opstarten til den nye sæson forløbet indtil videre?

Sommeropstarten er altid kort når man er en amatørklub. Vi har dog fået en fin opstart med
en træningskamp i Malmø og en masse fine nye spillere ind.

Har I nogle særlige budskaber til klubbens støtter her op til sæsonstart?

Selvom turen er lidt længere end til klubhuset i fælledparken håber vi at endnu flere end
sidste år vil tage turen til Valby, som er vores nye hjemmebane og støtte os !

Hvilke fokuspunkter har I haft i træningen hen over sommeren?

Træningen har været med udgangspunkt i, igen, at være mere på bolden og blive skarpere
i afslutningsspillet.

Har I spillet nogle træningskampe – og hvad har I taget med fra dem?

Det har vi. Fra kampene har vi fået set mange af de nye og unge i aktion og set det
potentiale som vi håbede de ville komme med.

Kan du fortælle lidt om de nye spillere, der er kommet til truppen siden sidste sæson?

I januar, efter deadline for indskrivelse af spillere, fik vi tilgang af en lovende angriber/kant –
Olivia Haaber. Olivia har trænet med 1.holdet hele foråret men kun spillet kampe for
2.holdet. Vi er spændte på at se hendes debut i B-liga. Fra Brøndby har vi endnu en ung
spiller som vi glæder os til at se. Selin Kalayci kommer med masser af kampe på U19
holdet i Brøndby og kan forhåbentlig starte en flot senior-karrierer hos os. De to sidste er
mere erfarne og kommer med masse af rutine til holdet.

Hvilke spillere har sagt farvel til klubben, og hvad betyder det for holdet?

Vi siger farvel til en håndfuld spillere som af forskellige årsager ikke at tid til fodbolden
længere. Julie, en af vores garvede spillere takker af efter 7 år i klubben med over 200 mål
på CV’et. Endvidere har et par graviditeter sat fodbolden på pause for nogle af vores mest
rutinerede.

Er truppen på nuværende tidspunkt komplet, eller forventer I flere ændringer?

Yderligere 2-3 spillere er på vej, men de er ikke bekræftet endnu.

Hvad er målsætningen for sæsonen – både sportsligt og udviklingsmæssigt?

Resultatmæssigt håber vi på igen at kunne komme med i kval.ligaen. Det var lidt knebent
sidste sæson, men da mange hold er ”nye” eller i nyt setup bliver det spændende at se
hvilke der løber fra de andre. Udviklingsmæssigt skal vi have spillet en håndfuld nye ind
hvilket er en stor prioritet for os.

Er der nogle særlige områder, hvor du forventer at se forbedringer i forhold til sidste
sæson?


Offensivt håber jeg at se nogle af de unge slå igennem og bringe os tilbage som et hold der
scorer flere mål end det var tilfældet i sidste sæson.

Hvilke hold vurderer du som de stærkeste konkurrenter i rækken i år?

Mit gæt er at ASA løber med førstepladsen tæt forfulgt af FCK. Derfra er der mange
kandidater, blandt dem os selv.

Er der unge spillere fra egne rækker, som har banket på til førsteholdet?

(nej. Østerbros ungdomsafdeling går kun op til U14)

Hvordan arbejder I med at integrere nye og unge spillere i truppen og spillestilen?

Træning, træning og sociale arrangementer. Det er timerne man bruger sammen som får
spillere integreret hos os – og ikke kun timerne på træningsbanen.

Hvordan er stemningen i truppen og omkring holdet før sæsonstart?

Mange af vores vanlige modstandere har været igennem en opgradering til et mere prof.
Setup hvilket giver en ny spænding og sund nysgerrighed på hvilken slags sæson vi går i
møde.

Hvad kan klubbens fans og frivillige forvente af jer i den kommende sæson?

Vi giver den gas – tager point fra et par af favoritterne og forhåbentlig spiller noget
seværdigt fodbold.

Del på Facebook
Østerbro IF fik et vigtigt point i åbningskampen
Pointdeling i Næstved, mens FC Thy- Thisted Q vandt Nordjysk duel.
Interview med cheftræner Michael Mejdahl Andersen: Status og Visioner for Østerbro IF
Interview med cheftræner Anders Fedder Kristensen: Status og Visioner for ASA, Aarhus
Interview med cheftræner Nikolaj B. Worch: Status og Visioner for Svogerslev BK
Interview med cheftræner Arne Ringsing Nielsen: Status og Visioner for Næstved HG