Interview med cheftræner Nikolaj B. Worch: Status og Visioner for Svogerslev BK

I weekenden starter den nye sæson i Kvindernes 2. Division, som har ændret navn til C-Liga. Det tegner til at blive en utrolig tæt række i denne sæson, hvor mange af kampene vil blive tætte. Nogle af favoritterne i denne sæson må være Sundby, OB Q og BSF. Men hold som Svorgerslev BK og Fredensborg BI skal heller ikke afskrives i kampen om topplaceringerne. Vi har i anledningen af sæsonstarten vi talt med Svogerslev BK’s cheftræner Nikolaj B. Worch om bl.a. opstarten og spiller til-og afgange.

Hvordan er opstarten til den nye sæson forløbet indtil videre?

Ligesom de fleste andre klubber på dette niveau, har opstarten været kort grundet
sommerferie. Derudover har den været god.

Hvilke fokuspunkter har I haft i træningen hen over sommeren?

Vi spillede med en meget smal trup i forårets turnering, så vi har i trænerteamet haft fokus
på at udvide denne samt klargøre den mentalt, til at skulle spille C-Lige kampe her i
efteråret.

Har I spillet nogle træningskampe – og hvad har I taget med fra dem?

Vi har indtil videre spillet 2 træningskampe samt en pokalkamp, alle mod gode
modstandere.
Her har vi haft fokus på at opbygge fysikken efter sommerpausen og så har vi haft
mulighed for at se nye spillere an.

Kan du fortælle lidt om de nye spillere, der er kommet til truppen siden sidste
sæson?

Vi har indtil videre fået 3 nye spillere udefra og en enkelt, som er blevet rykket op i truppen
fra vores 2. Hold fra sjællandserien. Alle 4 er faldet godt til på holdet.

Hvilke spillere har sagt farvel til klubben, og hvad betyder det for holdet?

Vi har haft en enkelt afgang, som ikke kunne få fodbolden til at gå op med hendes nye
arbejde.
Vi håber og tror dog på, at hun kommer tilbage når hun er landet ordentligt i hendes nye
hverdag.

Er truppen på nuværende tidspunkt komplet, eller forventer I flere ændringer?

Det ved man aldrig, tingene går tit hurtigt i fodboldens verden. Men vi kunne godt håbe på
endnu 1-2 tilføjelser til truppen, for at styrke bredden.

Hvad er målsætningen for sæsonen – både sportsligt og udviklingsmæssigt?

Vi er den nye pige i klassen og vi skal derfor vænne os til et andet tempo, niveau og setup
på kampdage, så vi skal bruge dette efterår til dette.
Ift. Målsætning så har vi en stor tro på, at vi har niveauet til at kunne spille med i alle kampe
og det skal forhåbentlig resultere i, at vi ikke ender på en af de to nedrykningspladser til
sommer.

Er der nogle særlige områder, hvor du forventer at se forbedringer i forhold til sidste
sæson?

Jeg forventer at vi udvikler os på alle parametre teknisk, taktisk, fysisk og ikke mindst
mentalt. Da vi i hver weekend vil stå overfor kompetente modstandere.

Hvilke hold vurderer du som de stærkeste konkurrenter i rækken i år?

Nu ved vi ikke hvilke ændringer de andre hold har fået i deres trupper. Men mon ikke at
Fredensborg og Sundby vil være at finde i toppen af rækken til nytår.

Er der unge spillere fra egne rækker, som har banket på til førsteholdet?

Vi har generelt en ret ung trup, samt et ungt og spændende 2. Hold, hvor flere spillere
presser på.

Hvordan arbejder I med at integrere nye og unge spillere i truppen og spillestilen?

    På netop det punkt ville Svogerslev BK helt sikkert ligge i toppen af C-Ligaen.
    Ej vi gør generelt rigtig meget ud af det sociale i klubben, hvor vi har flere sociale
    arrangementer i løbet af året.
    Truppen har også selv arrangeret et teambuilding event her i opstarten, bla. For at
    integrere de nye spillere.

    Hvordan er stemningen i truppen og omkring holdet før sæsonstart?

    Alle på og omkring holdet er spændte og glæder sig til at komme i gang med sæsonen.

    Hvad kan klubbens fans og frivillige forvente af jer i den kommende sæson?

    Man kan altid forvente en holdindsats, hvor truppen gir alt og forhåbentlig en masse god
    fodbold.

    Har I nogle særlige budskaber til klubbens støtter her op til sæsonstart?

    Kom ud og støt damerne og se en masse god fodbold.. Det betyder mere for dem end i tror.



      Del på Facebook
      Østerbro IF fik et vigtigt point i åbningskampen
      Pointdeling i Næstved, mens FC Thy- Thisted Q vandt Nordjysk duel.
      Interview med cheftræner Michael Mejdahl Andersen: Status og Visioner for Østerbro IF
      Interview med cheftræner Anders Fedder Kristensen: Status og Visioner for ASA, Aarhus
      Interview med cheftræner Nikolaj B. Worch: Status og Visioner for Svogerslev BK
      Interview med cheftræner Arne Ringsing Nielsen: Status og Visioner for Næstved HG