I dag starter den nye sæson i Danmarksserien, og i anledning af klubbens comeback i Danmarksserien har vi talt med Espergærde IF’s cheftræner, Søren Petersen.
Hvordan er opstart indtil ny sæson forløbet indtil videre?
Det har været positivt på den måde, at vi startede godt op, men så har vi været lidt ramt af ferie. Så spillerne har været der på skift.
Hvilke fokuspunkter har I haft i træningen hen over sommeren?
Der er blevet skruet lidt op for løbene, det synes jeg de har taget godt imod. Det har været positivt kan man sige. De er jo ikke vant til at løbe særlig meget, men sådan er det jo. Men altså tempoet er jo også lidt højere end når man kommer op i Danmarksserien.
Vi skal også hæve vores bundniveau.
Har I spillet nogle træningskampe – og hvad har I taget med fra dem?
Vi har mødt et Sjællandsserie hold og et Københavns serie hold. Da jeg overtog for 11 måneder siden, var det bare tju bang fodbold. Men nu har fået styr på de forskellige faser og opspil.
Kan du fortælle lidt om de nye spillere, der er kommet til truppen siden sidste sæson?
Vi har fået en Mathias Folkmann, han kommer fra Vejby. Så har vi fået en spiller tilbage fra en længere varende skade. Samt en spiller som er kommet hjem efter at have ude og rejse en længere periode
Hvilke spillere har sagt farvel til klubben, og hvad betyder det for holdet?
Vi har en spiller som er rejst til USA, samt to der er ude med skader.
Hvad er målsætningen for sæsonen – både sportsligt og udviklingsmæssigt?
Hvis vi er der alle sammen og er mentalt tunet ind, så kan vi spille lige op med alle. Men kan man tillade sig at have for store forventninger til spillerne? For jeg ved hvad de indeholder. Målet må være at vi skal blive i rækken, men vi sigter altid højere.
Hvilke hold vurderer du som de stærkeste konkurrenter i rækken i år?
Hvis vi havde spillet i den anden række, så kunne jeg bedre sige det. Men her i denne række kan jeg ikke sige det. Det er en meget lige række.
Men Såby ser stærke ud. Men jeg kender ikke de andre. Hvis vi gør vores arbejde ordentligt, så kan vi spille lige op med de andre.
Hvordan er stemningen i truppen og omkring holdet før sæsonstart?
Den er god. Også i klubben. Det er jo lang tid siden, vi har ligget i danmarksserien så. Det er jo bare spændende.
Hvad kan klubbens fans og frivillige forvente af jer i den kommende sæson?
De kan forvente, at vi holder os til konceptet. Vi spiller fuldstændigt som vi har forsøgt at gøre, at det er os der dominerer på bolden. Det går vi ikke på kompromis med. Det er også det som har båret os langt.
Har I nogle særlige budskaber til klubbens støtter her op til sæsonstart?
At de kommer og bakker os lige så godt i denne sæson som i Sjællandsserien. Samtidig håber vi at de møder op og levere den samme stemning som i den sidste kamp i sidste sæson. Spillerne er meget taknemlige for jeres støtte i sidste sæson. De håber alle på den samme støtte i denne sæson.
Til de mange frivillige i og omkring klubben, uden jeres arbejde og støtte ville der ikke være en fodboldklub, og vi ville ikke have været rykket op uden jer. Oprykningen er også jeres fortjeneste.