Ishøj IF ansætter ny cheftræner

Foto: Ishøj IF.

Ishøj IF har sat navn på klubbens nye cheftræner. Når vinterpausen er overstået, er det Kenneth Høier, der står i spidsen for førsteholdet og tager ansvaret på sidelinjen i Danmarks tredje bedste fodboldrække, CampoBet 2. Division.

Kenneth Høier kommer senest fra en stilling som Head of Coaching i HB Køge, hvor han har arbejdet med udvikling og struktur på tværs af klubben. Vestegnen er dog langt fra nyt land for den nye cheftræner. Tidligere har han tilbragt mange år i Brøndby IF’s ungdomsafdeling, hvor han har haft en central rolle i udviklingen af flere profiler – heriblandt Mathias Kvistgaarden, Jesper Lindstrøm og Rasmus Højlund.

Nu venter næste kapitel i karrieren, når Kenneth for første gang skal stå i spidsen for et seniorhold på højt niveau. Selv ser han frem til udfordringen og muligheden for at tage del i 2. Divisions intense konkurrence:

– Det har tændt en glød i mig, som jeg ikke har følt før. Jeg er mere end klar. Det er et skridt, jeg har ventet på – og et skridt, jeg glæder mig enormt meget til at tage, siger Kenneth Høier til Ishøj IF’s Facebook-side.

Med ansættelsen får Ishøj IF en cheftræner med stærk faglighed, solid erfaring fra talentudvikling og et stort kendskab til fodbolden på Vestegnen. Klubben ser frem til samarbejdet og til at tage næste skridt i 2. Division under Kenneth Høiers ledelse.

Del på Facebook
Røde kort, sene afgørelser og målregn i Danmarksserien
Røde kort, sene scoringer og 14 mål i dramatisk lørdag i CampoBet 2. Division
Sene scoringer, rødt kort og storsejr i dramatisk 13. spillerunde i CampoBet 3. Division
Viborg FF storsejrede, mens B.93 og Næstved HG tog vigtige sejre i B-Ligaen
FC Midtjylland overraskede Brøndby – HB Køge måtte kæmpe for sejren i målrig A-Liga-runde
Sofus Reimers Søndergaard scorede fem gange i Glostrups storsejr over Gørslev IF