Kampprogrammet til A-Ligaen er på plads

DBU har offentliggjort programmet for første spillerunde i A-Ligaen, hvor flere af de nyoprykkede hold står over for store udfordringer fra sæsonstart.

DBU har fredag offentliggjort kampprogrammet for den første spillerunde i A-Ligaen, og der er lagt op til flere interessante opgør, når den nye sæson sparkes i gang søndag den 26. juli.

For de fire oprykkere venter en vanskelig start på tilværelsen i landets bedste række.

ASA indleder sæsonen med et lokalopgør mod AGF, mens FC København får en stor opgave mod de forsvarende danske mestre fra HB Køge.

FC Midtjylland får besøg af sidste sæsons sølvvindere fra Brøndby IF, og OB Q skal på udebane mod FC Nordsjælland, der sluttede på fjerdepladsen i den seneste sæson.

Første spillerunde i A-Ligaen:

  • Kolding IF – Fortuna Hjørring
  • ASA – AGF
  • FC Midtjylland – Brøndby IF
  • FC Nordsjælland – OB Q
  • FC København – HB Køge

Kamptidspunkterne for første spillerunde bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Del på Facebook
FREM lejer 18-årig angriber i Hillerød Fodbold
FC København henter Sarah Jankovska hjem til A-Ligaen
Næstved HG henter Isabella Rose Blinge i HB Køge
Oprykkere slog til og lokalopgør satte præg på Danmarksseriens Pulje 3 og Pulje 4
Mål, comebacks og udvisninger prægede Danmarksseriens Pulje 1 og Pulje 2
Overtidsdrama i 3. Division – Holbæk afgjorde topopgør sent