Kolding IF tog stor sejr på udebane og 1. pladsen.

Fredag aften blev der afviklet to kampe i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationen.

Det stærke Kolding IF mandskab var fredag aften taget en tur til Vanløse, hvor de skulle møde B 93. Det blev en vanskelig opgave for B 93, at skulle møde topholdet.

Kolding IF vandt da også sikkert med 5-1 og Kolding IF’s Mai Bøge Wendicke scorede hattrick i kampen. Første mål kom i det 22. minut, da Mai Bøge Wendicke kunne bringe Kolding IF foran 1-0. lige før pausen kunne Mai Bøge Wendicke score sit og Kolding IF’s andet mål, da hun scorede til 2-0 på Straffespark.

I anden halvleg gik det stærkt. Her blev der scoret 3 mål i halvlegens første 5 minutter. I det 48. minut kunne først Sara Amby bringe Kolding IF foran 3-0. I det samme minut fik B 93 reduceret til 1-3, da Carla Victoria Schulz scorede. I det 50. minut blev det så 4-1 til Kolding IF, da Andrea Termansen scorede.

På trods af flere gode muligheder i begge ender, skulle publikum vente til det 71. minut før der igen blev scoret. Her var det Kolding IF der bragte sig foran 5-1, da Mai Bøge Wendicke scorede sit 3. mål i kampen.

I Vildbjerg tog FC Midtjylland imod ASA, Aarhus i en kamp mellem nr. 1 og nr. 3.

Det var gæsterne fra ASA, Aarhus som kom bedst fra start, da de kom foran efter 14. minutters spil, da Ulrikke Linde scorede til 1-0. Men på trods af gode muligheder til begge hold, forblev denne ene scoring den eneste i første halvleg.

I anden halvleg havde de to trænere fået justeret et par småting og det blev en underholdende og seværdig fodboldkamp. i det 55. minut kom anden halvlegs eneste scoring, da Rikke Dybdahl udlignede for FC Midtjylland. Dermed endte topkampen 1-1.

Resultaterne betyder at Kolding IF overtager 1. pladsen med 1 point ned til FC Midtjylland på 2. pladsen. ASA, Aarhus forbliver nr. 3 og har nu 7 point ned til B 93 på 4. pladsen.

B 93 – Kolding IF 1 – 5 (0-2)
Målscorer: 22. min. 0-1 Mai Bøge Wendicke, 44. min. 0-2 Mai Bøge Wendicke(str.), 48. min. 0-3 Sara Amby Kristensen, 48. min. 1-3 Carla Victoria Schulz, 50. min. 1-4 Andrea Termansen, 71. min. 1-5 Mai Bøge Wendicke.

FC Midtjylland – ASA, Aarhus 1 – 1 (0-1)
Målscorer: 14. min. 0-1 Ulrikke Linde, 55. min. 1-1 Rikke Dybdahl.

Stillingen i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationspillet efter fredagens kampe:

Del på Facebook
Herlev IF tog snæver sejr over Næstved IF og Middelfart tog snæver sejr over Kjellerup IF
Vanløse IF og Hørsholm-Usserød IK delte i topkamp, mens OKS og Marienlyst begge vandt sikkert.
Horsens fS nyt tophold efter stor sejr, mens Viby IF tog snæver sejr på udebane.
Hillerød tog sejr i målrig kamp.
FC København – Næstved HG bliver historisk.
Middelfart fik tiltrængt point, mens Horsens fS, B 1909, B 1913 vandt.