Mohcin Belouahi skifter til Fremad Amager

Foto: Fremad Amager.

Den 19-årig kantspiller belønnes med kontrakt efter overbevisende prøvetræning.

Fremad Amager har sikret sig den 19-årige kantspiller Mohcin Belouahi, der skifter til klubben fra AB’s U19-hold.

Belouahi kommer til efter en stærk sæson, hvor han var en af profilerne på AB’s U19-mandskab. Her scorede han 13 mål og var med til at føre holdet hele vejen til pokalfinalen i begyndelsen af juni.

Den unge offensivspiller har i løbet af opstarten trænet med Fremad Amagers førstehold, og de gode præstationer har nu resulteret i en aftale med klubben.

Cheftræner David Boysen ser et stort potentiale i klubbens nye offensivspiller.

– Mohcin kommer til fra AB, hvor han var en stor profil på deres dygtige U19-hold, som blandt andet nåede pokalfinalen i starten af juni. Han har gjort det aldeles fremragende under sin prøvetræning hos os, og vi glæder os til at se ham i Fremad-trøjen. Hvis jeg skal beskrive ham med to ord, må det være ubekymret og uforudsigelig, siger David Boysen.

Med tilgangen af Mohcin Belouahi fortsætter Fremad Amager arbejdet med at tilføre truppen unge spillere med udviklingspotentiale og offensive kvaliteter forud for den kommende sæson.

Del på Facebook
Julie Poulsen vender tilbage til AGF
Mohcin Belouahi skifter til Fremad Amager
Meryem Baskaya skifter fra OB til Galatasaray
AGF henter Laura Guldbjerg hjem fra spansk fodbold
Thisted FC forstærker truppen med to nye spillere
Fire spillere forlader Skive IK