Næsby henter ung angriber fra Vejle

Foto: Næsby BK

Den 19-årige Kristian Tonnisen skifter fra Vejle Boldklubs U19-akademi og skal styrke Næsbys offensive muligheder i 3. division.

Næsby Boldklub har sikret sig en spændende forstærkning til angrebet forud for den kommende sæson. Klubben har skrevet kontrakt med 19-årige Kristian Tonnisen, der kommer til fra Vejle Boldklubs U19-hold og nu tager skridtet ind i seniorfodbolden.

Tonnisen har gennem flere år været en del af et professionelt akademimiljø i Vejle, hvor han har udviklet sig til en fysisk stærk og arbejdsom angriber. I Næsby ser man ham som en vigtig brik i klubbens offensive setup.

Den unge angriber beskrives som en stærk opspilsstation med både fart og power, og han har samtidig vist, at han kan omsætte chancer til mål. Netop den kombination gør ham til en interessant offensiv profil for fynboerne.

Kristian Tonnisen ser frem til sit nye kapitel:

– Jeg glæder mig rigtig meget til at tørne ud for Næsby. Det er et spændende skridt for mig at komme ind i et seniormiljø, og jeg har fået et rigtig godt indtryk af både truppen og staben, siger han.

Også cheftræner Nicolai Wollenberg ser store perspektiver i tilgangen:

– Kristian tilfører os noget andet i det offensive udtryk. Han er en fysisk stærk angriber, der både kan fungere som opspilsstation og true i dybden. Det er en spiller med klare spidskompetencer og et stort udviklingspotentiale, udtaler han.

Med tilgangen af Kristian Tonnisen styrker Næsby Boldklub angrebet markant og sender samtidig et klart signal om ambitionerne i 3. division.

Del på Facebook
To 3. divisionsklubber skifter cheftræner før ny sæson
Dramatisk weekend i C-Ligaens Nedrykningsspil: Nedrykning afgjort og bundkampen spidser til
Drama i B-Liga Kvalifikationsspillet: Sene scoringer og tæt kamp om placeringerne
Drama, intensitet og pointdeling i 3. Division: Brønshøj og Vanløse delte i lokalbrag – HUI tog første point i oprykningsspillet
Avarta skal have ny cheftræner – Jesper Myhrmann stopper efter sæsonen
Hørsholm-Usserøds succeschef stopper efter syv år – fortsætter i ny nøglerolle i klubben