Næstved Boldklub lejer talentfuld FCN-keeper til forårssæsonen

Foto: Næstved Boldklub.

Næstved Boldklub har styrket målmandsposten for resten af sæsonen. Klubben har indgået en lejeaftale med FC Nordsjælland om den højt estimerede U18-landsholdsmålmand Andreas Søndenbroe, som skal tørne ud for Næstved i det kommende halve år.

Den næsten to meter høje keeper står fast på det højeste ungdomsniveau i FC Nordsjælland og betragtes som et af de mest lovende målmandstalenter i sin årgang. Opholdet i Næstved skal være med til at bringe ham endnu tættere på seniorfodbolden og samtidig øge konkurrencen på målmandsposten i den grønne trøje.

Lejeaftalen betyder også et gensyn mellem Andreas Søndenbroe og Næstveds cheftræner Sune Lærkedahl Jensen, der tidligere har arbejdet sammen med målmanden i FC Nordsjælland. Cheftræneren ser frem til samarbejdet:

– Andreas er en stærk målmand, som er på vej tættere på seniorfodbolden. Talentet er stort, og han bliver en del af et ambitiøst træningssetup sammen med vores målmænd og vores nye målmandstræner, Sahin Danismaz, siger Sune Lærkedahl Jensen.

Næstved Boldklub er netop startet op efter vinterpausen og går et særdeles spændende forår i møde i CampoBet 2. division. Holdet overvintrer på den oprykningsgivende 2. plads, og tilgangen af den unge FCN-keeper skal være med til at styrke truppen i jagten på fortsat succes i forårssæsonen.

Del på Facebook
Målorgie og magtdemonstrationer i Danmarksseriens Kvalifikationsspil
Målfest, drama og topstrid: Oprykningsspillet spidser til i Danmarksserien
Vanløse IF assistenttræner: Vi levere en god indsats
Brønshøj Cheftræner Jan Faber: Vanløse var bedre på bolden
Vanløse IF anfører: Vi ligger os ikke ned
Brønshøj angriber efter lokalopgøret mod Vanløse IF: Vi står med en sur følelse