Ny cheftræner i Næsby BK

Næsby BK oplyste tidliger mandag aften at klubben har fundet en ny cheftræner, som overtager holdet fra  Andreas Bech, som for nyligt stoppede i klubben grundet “private årsager”

Den nye cheftræner har Næsby BK fundet indenfor egne rækker, da han på nuværende tidspunkt er U19 træner i klubben. Den nye cheftræner bliver Nicolai Wollenberg som tiltræder den 1. juli 2025 på en 2,5-årig kontrakt.

Foto: Næsby BK

Nicolai Wollenberg er 37 år, driver egen virksomhed, er i gang med at tage A-trænerlicens og bor i Ringe med sin kone og to børn.

Sportschef udtaler om valget af Nicolai Wollenberg som nu cheftræner:

“Nicolai er en ambitiøs og spændende træner, som besidder alle de kompetencer, der skal til for at bestride rollen som cheftræner – stærke faglige kvalifikationer, gode menneskelige egenskaber og evnen til at få det bedste frem i en trup. Det har han allerede vist – først som træner i OKS med FS-holdet og senest som træner for Næsby Boldklubs U19-divisionshold, hvor han har gjort et rigtig flot stykke arbejde.”

Nicolai Wollenberg udtaler:

“Jeg er både stolt og glad for at få muligheden for at blive cheftræner for Næsby Boldklubs 1. hold. Det er en traditionsrig klub med stærke værdier og et spændende potentiale. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med både spillertruppen og staben omkring holdet – og til at videreudvikle det arbejde, der allerede er i gang. Vi skal sammen skabe et stærkt fællesskab, præstationer på banen og resultater, som både vi og klubbens fans kan være stolte af.”

Som ny assistenttræner tilknyttes Emil Feddersen til trænerteamet, hvor Claus Madsen og Elvedin Sarajcic fortsætter sammen med målmandstræner Martin Munk.

Del på Facebook
Vild målfest, dramatiske comebacks og overraskelser i Danmarksseriens Pulje 1 og 2
Dommerfejl får konsekvenser: Danmarksseriekamp skal spilles om efter protest
CampoBet 3. Division: Rødt kort, dramatiske comebacks og 23 mål i 12. spillerunde
B-Ligaen: Dramatiske opgør, dobbelt målscorere og 14 mål efter landskampspausen
Viborg-træner tilfreds efter sejr: Vi bliver bedre og bedre
Østerbro-træner efter nederlag: Vi gør det svært for os selv