Nykøbing FC henter ung keeper fra AC Horsens

Foto: Nykøbing FC.

Nykøbing FC styrker målmandsteamet med et ungt talent. Klubben har skrevet kontrakt med den 19-årige målmand Christian Levy Rasmussen, der skifter fra AC Horsens og tiltræder i NFC for resten af sæsonen.

Levy Rasmussen kommer til Lolland-Falster efter en periode som førstekeeper for AC Horsens’ U19-hold, der spiller i landets bedste række. Trods sin unge alder har han allerede været en del af flere stærke udviklingsmiljøer og har tidligere spillet i både AB, Vejle Boldklub og HIK.

Hos NFC glæder fodbolddirektør Claus Jensen sig over at få endnu en keeper ind i truppen.

– Vi har haft et klart ønske om at styrke konkurrencen på keeperposten ved at have tre seniorkeepere i truppen, som vi tidligere har haft god erfaring med. Med Christian får vi en ung og ambitiøs keeper, der har været en del af nogle dygtige miljøer og har vist et højt niveau på U19 i AC Horsens. Det giver os både kvalitet og konkurrence i hverdagen.

Han ser samtidig frem til at følge den unge keepers udvikling i klubben.

– Han bliver en del af et i forvejen stærkt målmandsteam, og vi ser frem til at følge hans udvikling og opleve ham i aktion i NFC-trøjen.

Den 19-årige keeper har allerede fået en smagsprøve på livet i klubben. Siden opstartens træningskamp mod Næstved har han trænet med truppen i Nykøbing FC – og nu er aftalen altså faldet på plads.

– Jeg er virkelig glad for at have skrevet under med Nykøbing FC. Det er en klub med klare ambitioner og et stærkt fokus på udvikling, især når det gælder unge spillere. Det passer rigtig godt til mig.

Den nye NFC-keeper fortæller også, at førstehåndsindtrykket af klubben har været positivt.

– Jeg har kun hørt positive ting om klubben, og min foreløbige tid i klubben har bekræftet det indtryk. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både spillertruppen og keeperteamet, og det har gjort det nemt at falde til.

Nu ser han frem til at komme i gang for alvor.

– Nu ser jeg frem til at komme ordentligt i gang, arbejde hårdt hver dag og byde ind i konkurrencen på keeperpositionen, så vi sammen kan løfte niveauet og fortsætte vores udvikling.

Del på Facebook
Nørresundby FB henter midtbanespiller med erfaring fra USA
FC Sydkysten klar til forårspremiere mod GVI
Nykøbing FC henter ung keeper fra AC Horsens
TPI forstærker defensiven med ny centerback
Nørresundby FB henter stærke profiler: Tidligere AaB-talent og 1. divisionsspiller klar i rød-blåt
Rekonstruktion ophævet: Fremad Amager undgår yderligere pointstraf