Lørdag eftermiddag var der topopgør på Tingbjerg Ground, hvor Brønshøj BK tog imod Nykøbing FC. Nykøbing FC vandt med 2-0 og satte dermed en stopper for Brønshøj BK’s vilde stime på 11 ligakampe i træk som ubesejret.
På Tingbjerg Ground tog Brønshøj BK imod Nykøbing FC i et ægte topopgør. De mange tilskuere på Tingbjerg Ground, blev vidne til en underholdende og intens topkamp som Nykøbing FC vandt med 2-0. Dermed stoppede Brønshøj BK’s stime på 11 ligakampe i træk som ubesejret i CampoBet 3. Division.
Kampens dommer måtte have det gule kort op af lommen 8 gange i løbet af kampen. Så det var også en kamp med mange dueller, som høre sig til i et intenst topopgør. Men efter en målløs første halvleg, på trods af de to hold havde nogle gode chancer.
Efter pausen kom der gang i målscoringen og det var Nykøbing FC’s Laurits Jensen som med små 20 minutter tilbage af kampen, fik sendt bolden ind bag Brønshøj BK’s Lucas Chang-Andersen i Brønshøj målet, til en 1-0 føring til gæsterne. Med 9 minutter tilbage af kampen fordoblede Mikkel Dahl Nykøbing FC’s føring, da han scorede til 2-0.
I Holbæk Sportsby tog hjemmeholdet Holbæk B&I Imod Vanløse IF i et målrigt opgør, som Holbæk B&I vandt med 4-1. Det var dog Vanløse IF som kom bedst fra start, da Anton Barlach scorede sit første sæsonmål og bragte Vanløse IF foran 1-0 på en assist af Mikkel Sonne.
Efter scoringen trak Vanløse sig lidt tilbage og det gav plads til Holbæk, som efter et lille kvarters spil kunne udligne til 1-1, da Ahmed Hassan Ahmad scorede. Efter en lille halv times spil fik Holbæk B&I tilkendt et meget tyndt straffespark, som Ahmed Hassan Ahmad tog sig af. Han svigtede ikke fra 11 meter pletten og bragte Holbæk B&I foran 2-1.
Kort inde i anden halvleg kunne Ertugrul Teksen bringe Holbæk B&I foran 3-1, da han med en flot scoring direkte på frispark. Ertugrul Teksens skud kom udenom muren, og via indersiden på den nærmeste stolpe røg bolden i mål. I overtiden kunne Johan Haslund med sin scoring, gøre det til 4-1 for hjemmeholdet.
På Hørsholm Stadion var der et opgør mellem to af oprykkerne, da Hørsholm-Usserød IK tog imod Vejgaard B. Det blev et underholdende og målrigt opgør mellem de to hold, som begge er kendt for gerne at ville spille fodbold.
Det var Vejgaard B. som kom bedst fra start, da Jeppe Wittrup Leth bragte dem foran 1-0 efter blot minutters spil. Men efter et kvarters spil fik hjemmeholdet udlignet til 1-1, da Alexander Hvid fik sendt bolden i nettet. Blot 5 minutter senere kunne Jakob Gaardsøe bringe gæsterne foran 2-1.
Efter lidt over en times spil kunne Nicolai Rask Lassen bringe gæsterne foran 3-1 med sin scoring. Med 20 minutter tilbage af kampen fik Louie Tinggaard Helmi reduceret til 2-3 for hjemmeholdet. Khalid Al-Ali blev helten for hjemmeholdet, da han med sin scoring 10 minutter før tid fik udlignet til 3-3.
I Frederiksberg Idrætspark tog FA 2000 imod Sundby BK i et opgør som var meget intenst. FA 2000 vandt opgøret med 2-1 på 2 mål af den tidligere Brønshøj BK spiller Mican Atici.
Efter 11. minutters spil kunne Mican Atici bringe FA 2000 foran 1-0. Denne stilling holdt til pausen. Efter 65 minutters spil bragte Mican Atici FA 2000 foran 2-0 på et straffespark. Blot minutet efter fik Mohamed Belmaillah reduceret til 1-2 for Sundby BK.
På Nordfyns Bank Arena i Odense tog Næsby BK imod IF Lyseng i et tæt opgør. Her blev IF Lysengs Marcus Tøfting kampens eneste målscore, da han sendte bolden i nettet efter lidt over en halv times spil. det var også et opgør med mange dueller og kampens dommer måtte have det gule kort op af lommen 6. gange i løbet af kampen.
I Valby Idrætspark måtte BK Frem og Odder Fodbold forlade banen, uden at nogle af de to hold havde scoret på nogle af deres chancer. Kampen endte som den startede 0-0.
Hørsholm-Usserød IK – Vejgaard B. 3 – 3 (1-2)
Målscorer: 4. min. 0-1 Jeppe Wittrup Leth, 15. min. 1-1 Alexander Hvid, 20. min. 1-2 Jakob Gaardsøe, 65. min. 1-3 Nicolai Rask Lassen, 70. min. 2-3 Louie Tinggaard Helmi, 80. min. 3-3 Khalid Al-Ali.
Holbæk B&I – Vanløse IF 4 – 1 (2-1)
Målscorer: 5. min. 0-1 Anton Barlach, 16. min. 1-1 Ahmed Hassan Ahmad, 28. min. Ahmed Hassan Ahmad (str.), 50. min. 3-1 Ertugrul Teksen, 90+4. min. 4-1 Johan Haslund.
Brønshøj – Nykøbing FC 0 – 2 (0-0)
Målscore: 68. min. 0-1 Laurits Jensen, 81. min. 0-2 Mikkel Dahl.
BK Frem – Odder Fodbold 0 – 0 (0-0)
Næsby BK – IF Lyseng 0 – 1 (0-1)
Målscorer: 32. min. 0-1 Marcus Tøfting.
FA 2000 – Sundby BK 2 – 1 (1-0)
Målscore: 11. min. 1-0 Mican Atici, 65. min. 2-0 Mican Atici (Str.), 66. min. 2-1 Mohamed Belmaillah.
Stillingen i CampoBet 3. Division efter lørdagens kampe:
