OB Q forlænger med Sofie Thrige

Foto: OB Q

Forsvarsspilleren har spillet samtlige kampe siden sommeren og fortsætter nu i klubben frem mod et vigtigt forår.

OB har sikret sig kontinuitet i defensiven, efter at klubben har forlænget kontrakten med Sofie Thrige med yderligere ét år. Den 29-årige forsvarsspiller kom til fra B93 i sommerpausen og har siden været fast mand i startopstillingen.

Thrige har startet alle 14 kampe i A-Ligaen samt begge kampe i Kvindepokalen og har markeret sig som en stabil og arbejdsom profil på et OB-hold, der har haft et udfordrende efterår resultatmæssigt.

Trods modgangen er forsvarsspilleren ikke i tvivl om beslutningen:

– Selvom efteråret har været udfordrende pointmæssigt, har det været enormt lærerigt for mig, og jeg er glad for den tillid, jeg er blevet vist, siger Sofie Thrige til OB’s hjemmeside.

Hun peger især på potentialet i truppen og muligheden for udvikling som afgørende faktorer for forlængelsen.

– Jeg tror på projektet og føler, at jeg er i et miljø, hvor jeg fortsat kan udvikle mig som spiller, siger hun.

Med Kvalifikationsspillet lige om hjørnet ser hun frem til et forår, hvor meget er på spil, og hvor samarbejdet med den nye cheftræner bliver centralt.

Sportschef Mikkel Bo Mikkelsen glæder sig over at have sikret Thrige fremadrettet og fremhæver hendes kvaliteter både på og uden for banen:

– Hun er en dygtig forsvarsspiller og en naturlig leder, som går forrest og samtidig har blik for holdet. Det gør hende til en central spiller i vores trup, siger Sportschefen til klubbens hjemmeside

Del på Facebook
AGF styrker truppen med ungdomslandsholdsspiller
Vanløse IF henter tre unge forstærkninger før foråret
FC Helsingør opruster offensivt: Abdoulie Njai skifter fra Kolding IF
FREM henter dynamisk midtbanekraft
Andreas Hermansen skifter støvlerne ud med taktiktavlen i Boldklubben FREM
OB Q forlænger med Sofie Thrige