Tirsdag aften dannede Fælledparken rammen om et lokalopgør i 3. runde af Kvindepokalen. Her tog BK Skjold, som er nr. 8 i Kvindeserie Øst imod Østerbro IF, som er nr. 4 i B-Liga.
Det var ikke ikke til at se, at der var to rækkers forskel på de to hold. Det blev et tæt opgør med nerve, hvor ingen af hold ville tabe. Publikum fik god underholdning af spillerne fra de to hold.
Det blev en kamp, hvor begge hold kom frem til flere gode chancer. Dog havde Østerbro IF et lille overtag i både spil og chancer. Men både Amalie Walsøe i BK Skjolds mål og Victoria Grinsted Nissen i Østerbro IF’s mål stod begge en god kamp.
Kampen eneste mål faldt i det 15. minut, da Sofia Weatherall fik sendt bolden ind bag Amalie Walsøe i BK Skjolds mål. Men som tidligere nævnt havde begge hold flere chancer, men de to keepere var årsagen til at der ikke blev scoret flere mål end der gjorde.
Med sejren er Østrebro IF som det første hold klar til 4. runde.
BK Skjold – Østerbro IF 0 – 1 (0-1)
Målscorer: 15. min. 0-1 Sofia Weatherall