Opstarts interview med Avarta

Sæsonstarten i 3. Division starter i den kommende weekend. Derfor har jeg lavet et lille interview med Avartas Sportschef Henrik Johannesen, for at høre lidt om opstarten, transfervinduet, og forventningerne til forårets sæsonen. Avarta ligger nr. 8 i 3. Division inden foråret sæsonen starter.

Hvordan vurderer du jeres transfervindue? Og er I kommet styrket eller svækket ud af det ?

Vores helt store målsætning fra Jesper Myhrmann og min side før Jul, var at styrke truppen og hente offensive spillere ind. Det er vi lykkedes med i vores optik og vores trup størrelse giver os flere muligheder. Både i system og ud fra de modstandere vi møder.
Samtidig har vi også styrket vores træner stab med Michal Lumb, som har lagt støvlerne på hylden og fokusere på trænergerningen, så her giver det os også flere muligheder.

Hvordan har jeres opstart været? Og har I arbejdet på noget specifikt?

Vores opstart har været lidt blandet. Det dan´ske vejr, er ikke altid en medspiller. Men det er klart at med mange nye spillere, så er fokus på relationer, system, samt taktiske elementer.

Hvad har været de største udfordringer for holdet i opstarten? Og hvordan har I forsøgt at tackle dem?

Vil sige det samme, som beskrevet ifht. til opstart.

Hvad er dine forventninger og mål til forårssæsonen? Og hvordan vil I bygge videre på de positive elementer fra efterårssæsonen?

Min kommentar er måske lidt kedelig, men vi tager en kamp ad gangen. Vi går efter at vinde alle kampe vi stiller op i og vil kæmpe med alt vi har for at komme i top 6.
Vores afslutning på efteråret, gør dog at vi går ind til de sidste 6 kampe i grundspillet med positiv mindset.

Hvilke hold ser du som jeres største konkurrenter?

Vi kigger primært på de hold der ligger lige under os og lige over os, men har mest fokus på os selv og vores præstationer.

Hvem kommer til at rykke op? Og hvem kommer til at rykke ned?

Brabrand er et godt bud, men der er altid holde der overrasker og skuffer. Nærmere kan jeg ikke komme det.

Vil ikke udtale mig om evt. nedrykkere af respekt for vores modstandere og det arbejde der bliver gjort.

Foto: Avarta

Del på Facebook
Thisted FC og HIK delte i Kvalifikationsspillet.
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.
Sejre til Gørslev IF, Nørresundby FB og Vejgaard B.
Østerbro IF cheftræner: Vi møder et dygtigt hold.
FC Midtjylland besejrede Østerbro IF.