Opstarts interview med Holbæk B&I

Sæsonstarten i 3. Division starter i den kommende weekend. Derfor har jeg lavet et lille interview med Holbæk B&I’s cheftræner Erdogan Aslan, for at høre lidt om opstarten, transfervinduet, og forventningerne til forårets sæsonen. Holbæk B&I ligger nr. 6 i 3. Division inden foråret sæsonen starter.

Hvordan vurderer du jeres transfervindue? Og er I kommet styrket eller svækket ud af det ?

Vi har mistet 10 spillere og der er kommet 8 nye spillere ind. Jeg synes der er kommer spillere ind med stor kvalitet og vi ser rigtig stærke ud.

Hvordan har jeres opstart været? Og har I arbejdet på noget specifikt?

En ny træner vil altid betyde nye ideer og en ny måde at spille på. Opstarten er blevet brugt på lige nøjagtig ovenstående.

Hvad har været de største udfordringer for holdet i opstarten? Og hvordan har I forsøgt at tackle dem?

Den største udfordring er klart at nå at spille så mange nye spillere ind på holdet. Jeg synes dog vi er rigtig godt på vej.

Hvad er dine forventninger og mål til forårssæsonen? Og hvordan vil I bygge videre på de positive elementer fra efterårssæsonen?

Vi vil rigtig gerne fastholde vores top 6 placering. Og så må vi vinde så mange kampe som overhovedet muligt og se hvor vi ender.

Hvilke hold ser du som jeres største konkurrenter?

Nu har jeg ikke rigtig fulgt med i 3.division, da jeg senest har været i 2.division. Jeg ved dog at Brabrand er de helt store favoritter. Derudover synes jeg, at Næsby har det bedst spillende og mest sammenspillede hold. Brønshøj har to dygtige trænere der også virkelig har bygget et stærkt hold op.

Hvem kommer til at rykke op? Og hvem kommer til at rykke ned?

Brabrand er som sagt mit sikre bud til oprykning. Nedrykning vil jeg ikke byde ind med her.

Foto: Holbæk B&I

Del på Facebook
FC Roskilde sled sig til sejr. HIK slog Fremad Amager på sen scoring
Her er vores anbefaling til kampe i den kommende weekend, som man kan tage ud og se
Favoritsejre i Kvindepokalen
Ringsted raser over Esbjergs holdkort-kaos: “Helt grotesk”
Østerbro IF vandt tæt lokalopgør
Billeder fra kampen mellem Esbjerg fB og AaB