Pointdeling i Odense, mens topholdet vandt

Fredag aften var der 3 kampe på programmet i Danmarksseriens Pulje 3 og 4. I Pulje 3 var der et opgør mellem to hold, som endnu ikke havde fået point. I Pulje 4 blev der scoret 6 mål i to kampe.

Pulje 3:

I Odense på Ø.B.’s Anlæg tog oprykkerne fra Ø.B. imod Horsens fS i et opgør mellem to hold, der før kampen fredag ikke var kommet på point tavlen. Der var derfor lagt op til et tæt opgør mellem de to klubber.

Det blev da også et tæt opgør, som publikum blev vidne til. Efter en målløs 1. halvleg, så var det Jesper Juelsgårds trupper, der først fik scoret da Egzon Kolici bragte Horsens fS foran 1-0 kort inde i 2. halvleg. Det blev også 2-0 til Horsens fS, da Nikolai Vestergaard scorede i det 73. minut.

Så skulle man tro at den kamp var afgjort, men Carsten Andersens Ø.B. gav ikke op så let. Så i kampens sidste 10 minutter lykkedes det Ø.B. at scorer 2 gange. Første mål blev scoret i det 80. minut, da Frederik Kjær Hansen fik reduceret til 1-2. I kampens døende minutter fik Christoffer Munk sikret Ø.B. deres første point i Danmarksserien, da han udlignede til 2-2.

Resultatet betyder at Ø.B. er nr. 7, mens Horsens fS er nr. 8.

Pulje 4:

I Nørresundby tog Nørresundby FB hjemme på Nordjyske Bank Arena (Nørresundby) imod gæsterne fra Aarhus Viby IF. Det blev en tæt og intens affære mellem de to klubber, hvor kampens dommer måtte uddele 10 gule kort, hvoraf 9 af disse faldt i 2. halvleg.

Hjemmeholdet Nørresundby FB fik en kanon start på kampen. Holdet kom foran 1-0 efter blot 3. minutters spil, da Mathias Dyg Jensen fik scoret. I det 10. minut blev det endnu bedre for hjemmeholdet, da Marcus Hyldahl fik scoret til 2-0. Kort før pausen fik Viby IF’s Victor Overgård Riis reduceret til 1-2.

I 2 halvleg tog det hårde spil til som tidligere nævnt, men i det 73. min. kunne Viby IF’s Frederik Strange Hjermind udligne til 2-2 på et straffespark. Da der ikke blev scoret yderligere i kampen endte opgøret med en pointdeling.

På Højlyngen i Aarhus tog oprykkerne Fuglebakken KFUM imod Vorup FB. Her blev det til en sejr på 2-0 til topholdet Vorup FB. Men Fuglebakken KFUM fightede bragt og kom frem til flere gode chancer. Men i det 55. min. blev det 2-0 til Vorup IF, da Christian Hartmann Lund scorede. Der blev ikke scoret yderligere i kampen.

Fredagens resultater betyder at, Vorup FB er alene på 1. pladsen, mens Nørresundby FB er nr. 2. Fuglebakken er nr. 6 og Viby IF er nr. 7.

Ø.B. – Horsens fS 2 – 2 (0-0)
Målscorer: 54. min. 0-1 Egzon Kolici, 73. min. 0-2 Nikolai Vestergaard, 80. min. 1-2 Frederik Kjær Hansen, 90. min. 2-2 Christoffer Munk

Nørresundby FB – Viby IF 2 – 2 (2-1)
Målscorer: 3. min. 1-0 Mathias Dyg Jensen, 10. min. 2-0 Marcus Hyldahl, 40. min. 2-1 Victor Overgård Riis, 73. min. 2-2 Frederik Strange Hjermind (str.)

Fuglebakken KFUM – Vorup FB 0- 2 (0-1)
Målscorer: 44. min. 0-1 Nikolai Arenshøj, 55. min. 0-2 Christian Hartmann Lund.

Del på Facebook
Billeder fra kampen mellem Vanløse IF og Sundby BK
Billeder fra kampen mellem Brønshøj og FA 2000
Billeder fra kampen mellem BSF og Sundby BK
Vanløse IF møder Sundby BK igen
Billeder fra kampen mellem Svogerslev BK og Fremad Valby
ASA, Aarhus og FC Thy-Thisted tog sikre sejre