To gange Frem på banen

Tekst og Foto: Christian Haslund.

Fredag aften tog Frem imod Hørsholm-Usserød i CampoBet 3. Division på Valby Stadion. Begge hold kom på tavlen i 1. halvleg, men fandt ikke netmaskerne i 2. halvleg. Det hele endte derfor 1-1 og de to hold fik sæsonens første point foran næsten 1300 tilskuere.

Da Hørsholm-Usserød løb på banen, skulle man dog lige kigge en ekstra gang. For det var nemlig Frems hvide udebanetrøje, som nordsjællænderne var iført. Dette skyldes højst sandsynligt, at Hørsholms hjemmetrøje er rød, mens deres udetrøje er blå – netop Frems farver.

Frem bragte sig foran i det 18. minut, da Oussama Djafer-Bey udnyttede Malthe Karsbergs oplæg. Et kvarter senere havde Karsberg muligheden for selv at komme på tavlen i to omgange, men begge gang fik Anders Tønnesen pareret.

Lige inden stadionuret rundede 45 minutter fik Frem faktisk bolden i mål til stillingen 2-0. Men målet fik ikke lov til at stå, da dommeren lige inden bolden gik i mål, havde fløjtet kampen af. Dette var pga. en hovedskade til Hørsholm-Usserøds keeper. For lige inden bolden gik i mål, havde Tønnesen reddet den med hovedet.

Selvom Tønnesen stod halvlegen færdig, så blev det vurderet, at han ikke kunne spille kampen færdig pga. hovedskaden. Han blev derfor erstattet af Hjalte Dalsgaard i pausen.

Men inden det blev pause, fik Hørsholm-Usserød udlignet. Bolden blev spillet ind til Nicolaj Fihl, der kunne sende kuglen om bag Tobias Søderstrøm i Frem-målet.

Selvsamme Fihl var tæt på at blive dobbelt målscorer i begyndelsen af 2. halvleg, da han fik en friløber. Han fik lobbet bolden over Søderstrøm, men også forbi mål.

Ellers var der ikke mange reelle chancer i 2. halvleg og tættest på scoringer var Frem med et par skud fra kanten af feltet. Begge manglede dog præcision.

Det hele sluttede derfor uden en vinder for de to mandskaber. Frem skal i næste runde en tur til FC Helsingør om fredagen, mens Hørsholm-Usserød om lørdagen får besøg af Ishøj IF.

Del på Facebook
Næstved HG henter Isabella Rose Blinge i HB Køge
Oprykkere slog til og lokalopgør satte præg på Danmarksseriens Pulje 3 og Pulje 4
Mål, comebacks og udvisninger prægede Danmarksseriens Pulje 1 og Pulje 2
Overtidsdrama i 3. Division – Holbæk afgjorde topopgør sent
Målfest i Odense og tæt drama i C-Ligaens anden spillerunde
B.93 tog sikker sejr – målfest da Sundby vandt nimålskamp