Frida Belmadani og Olivia Brincker Lyng tager springet til 1 holdet i BSF og styrker jagten på B-Ligaen til næste sæson.
Der er nyt blod og stærke interne signaler i BSF Women. Klubben opruster sin 1.holds-trup med to talentfulde spillere, der begge har taget vejen gennem egne rækker – og som nu er klar til at bidrage i C-ligaen.
Oprykningerne understreger klubbens klare ambition: BSF vil tilbage mod toppen af dansk kvindefodbold og på sigt etablere sig som fast B-ligahold med deltagelse i kvalifikationen til A-ligaen.
Frida Belmadani tager næste skridt
Frida Belmadani rykkes op fra Kvindesenior 2 og bliver nu en del af KS1-truppen. Hun har de seneste halvandet år været en markant profil på andetholdet og var en væsentlig årsag til, at holdet i sidste sæson blot indkasserede seks mål i Kvindesjællandsserien og var tæt på oprykning.
Cheftræner Uno Apold siger til klubbens hjemmeside:
– Vi er meget glade for at få Frida med i vores trup. Hun er en hurtig, duelstærk og hårdtarbejdende forsvarsspiller, der har spillet på højeste ungdoms niveau i B93.
Efter 1½ år på KS2 har Frida sagt ja til at træne og spille med KS1. Vi er glade for at vise klubbens spillere, at alt er muligt, når man kommer med den rigtige indstilling.
Frida selv ser frem mod udfordringen:
– Jeg er glad og spændt på det nye kapitel hos KS1 og er meget motiveret. Jeg glæder mig til at se, hvad vi kan opnå sammen. Jeg er klar til at give mit for at udvikle mig endnu mere og komme med en masse power til forsvaret, siger hun til klubbens hjemmeside.
Sportsledelsen fremhæver samtidig, at Fridas oprykning er et klart eksempel på, at vejen til førsteholdet er åben – uanset om man kommer fra ungdomsafdelingen eller Kvindesenior 2.
Frida Belmadani er ny 1. holds spiller i BSF. Foto: Lars Sabroe.
Olivia Brincker Lyng rykker op før tid
Også Olivia Brincker Lyng får nu plads i KS1-truppen. Hun kom til BSF i sommer fra Brøndbyernes IF’s pigetalentmiljø og startede på U19-holdet. Allerede nu – et halvt år før hun aldersmæssigt bliver senior – tager hun springet op i C-liga-truppen.
Cheftræner Uno Apold siger til klubbens hjemmeside:
– Olivia er en dygtig mellemrumsspiller, der forstår at læse spillet og dække linjer af uden bold. Hun er fodboldopdraget i BIF og er en af de spillere, vi forventer os meget af i vores jagt på at komme i B-Ligaen. Hun kan uden tvivl bidrage til vores trup med hendes tilgang og være med til at styrke både træningsmiljøet og holdet i turneringen.
Olivia selv glæder sig over tilliden:
– Jeg er rigtig glad for at være rykket op i KS1-truppen, og jeg har følt mig virkelig godt taget imod af både spillere og trænere.
Jeg håber, at jeg kan bidrage med energi, spilforståelse og hårdt arbejde – både til træning og i kamp. Jeg vil gøre mit for at hjælpe holdet i vores målsætning om at rykke op og samtidig fortsætte min egen udvikling som spiller, siger hun til klubbens hjemmeside.
Olivia Brincker Lyng er ny spiller på 1. holdet i BSF. Foto: Lars Sabroe.
Med oprykningen af Frida Belmadani og Olivia Brincker Lyng sender BSF et tydeligt signal: Talentudvikling og interne muligheder er en central del af klubbens strategi.
To unge spillere har grebet chancen. Nu skal de være med til at løfte niveauet – og bringe BSF Women et skridt tættere på målet om at vende tilbage til toppen af dansk kvindefodbold.
Svensk-dansk dynamit til Avarta: Sebastian Jønsson klar til oprykningsjagt
Administrer samtykke til cookies
Vi og udvalgte tredjeparter bruger cookies eller lignende teknologier til tekniske formål og, med dit samtykke, til andre formål som anført i cookiepolitikken.
Du kan frit give, afvise eller trække dit samtykke tilbage til enhver tid ved at få adgang til præferencepanelet. Hvis du afviser at give samtykke, kan visse funktioner blive utilgængelige.
Brug knappen "Accepter alle" for at give dit samtykke. Brug knappen "Afvis alle" for at fortsætte uden at acceptere.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.