Topholdet snublede

I sidste weekend sikrede Sundby oprykning til B-Ligaen, men i går snublede de ude mod Fredensborg BI. Kampen endte 1-1 efter et intens opgør.

Lørdag eftermiddag tog Fredensborg BI hjemme på Fredensborg Stadion imod Sundby. Det blev et tæt intenst og underholdende opgør. Det var hjemmeholdet, der kom bedst fra start og kom foran 1-0 efter blot 4 minutters spil. Det var Maria Jacobsen som fik sendt bolden i nettet til en 1-0 føring til hjemmeholdet.

Denne føring holdt indtil det 36. minut, hvor Anna Fotopoulos fik udlignet til 1-1 for Sundby. Inden da havde spillet bølget frem og tilbage, med gode chancer til begge hold. Der blev ikke scoret yderligere på trods af nogle store chancer.

I Marienlystcentret i Odense tog OB Q imod Fremad Valby. Her var det værterne fra OB Q, der kom bedst fra start da Seline Rekkedal i det 4. minut bragte OB Q foran 1-0. Denne start tog lidt hårdt på Fremad Valby, men de fik kæmpet sig stille og roligt tilbage i kampen. Men efter lidt over en halv times spil kunne Anna Svensson fordoble OB Q’s føring, da hun scorede til 2-0.

I anden halvleg fik Fremad Valbys Emmaline Nielsen reduceret til 1-2 i det 56. minut, så nu var der ikke langt tilbage for at Fremad Valby kunne tage det ene point med hjem. Men efter lidt over en times spil fik OB Q bragt sig foran 3-1, da Ellen Hauge Christensen fik sendt bolden i nettet.

I Svogerslev Idrætspark tog et hårdt fightende Svogerslev BK imod rækkens nr. 2 BSF. Det var gæsterne, som først fik scoret da Katja Larsen scorede hendes første af to mål i kampen. Katja Larsen fik scoret efter et kvarters spil, men på trods af god fight og flere gode chancer til begge hold, blev der ikke scoret yderligere i første halvleg.

Efter pausen fik Svogerslev BK’s Cecilie Hansen chancen for at udligne til 1-1 på et straffespark i det 53. minut. Men desværre for Cecilie Hansen og Svogerslev BK så brændte hun. I stedet for kunne Katja Larsen efter lidt over en times spil bringe BSF foran 2-0.

Men med små 20 minutter igen af opgøret fik Lea Gregers reduceret til 1-2 for Svogerslev BK. Så var spændingen tilbage i opgøret, men i det 83. minut fik Signe Ulrich Mertins scoret til 3-1 for BSF.

Fredensborg BI – Sundby 1 – 1 (1-1)
Målscorer: 4. min. 1-0 Maria Jacobsen, 36. min. 1-1 Anna Fotopoulos.

OB Q – Fremad Valby 3 – 1 (2-0)
Målscorer: 4. min. 1-0 Seline Rekkedal, 34. min. 2-0 Anna Svensson, 56. min. 1-2 Emmaline Nielsen, 64. min. 3-1 Ellen Hauge Christensen.

Svogerslev BK – BSF 1 – 3 (0-1)
Målscorer: 15. min. 0-1 Katja Larsen, 65. min. 0-2 Katja Larsen, 69. min. 1-2 Lea Gregers, 83. min. 1-3 Signe Ulrich Mertins.

Stillingen i C-Ligaens Pulje 1 efter weekendens kampe:

Del på Facebook
Østerbro IF Profil: En lidt frustrerende kamp
B. 93 træner efter lokalopgør: Det var en hæsblæsende kamp
B. 93 profil efter lokalopgør: Vi er ikke kyniske nok foran mål
De forsvarende danske mestre led første nederlag
Topholdet snublede
Intens lokalopgør endte uden vinder