Ung defensiv profil forstærker Fremad Amager

Foto; Fremad Amager Elite.

Fremad Amager henter spændende ungt talent til bagkæden. Den blot 19-årige forsvarsspiller Nikolaj Larsen er ny mand i den blå trøje og klar til at tage næste skridt i karrieren på Sundby Idrætspark.

Nikolaj kommer senest fra et lejeophold i Thisted FC, hvor han i efteråret var udlejet fra FC Helsingør. Her imponerede han stort og nåede hele 14 kampe i et stærkt Thisted-mandskab, der leverede et flot efterår. Trods sin unge alder har Larsen allerede opbygget værdifuld erfaring på seniorniveau – noget Fremad Amager nu får glæde af.

Sportschef David Boysen er ikke i tvivl om, hvorfor valget er faldet på den unge forsvarer:

-Nikolaj har en fantastisk pakke, som indeholder mange af de ting, man kigger efter i moderne fodbold. Han kan dække alle pladser i bagkæden, og til trods for sin unge alder har han prøvet en hel del. ‘Niko’ spiller med kæmpe passion og energi – det glæder jeg mig til at se udfolde sig her i Sundby Idrætspark, siger sportschefen til klubbens hjemmeside

Nikolaj Larsen har en solid fodboldopdragelse bag sig. Som ungdomsspiller har han været en del af akademierne i både Brøndby IF, AaB og AC Horsens – tre klubber kendt for deres talentudvikling.

Med sin alsidighed, intensitet og erfaring ligner Nikolaj Larsen et klart bud på en spiller, der kan blive en vigtig brik i Fremad Amagers defensive setup. Øens Hold får ikke bare en forsvarsspiller – men et ungt talent med ambitioner og masser af energi.

Del på Facebook
Cheftræner stopper i Odder Fodbold
Ung angriber forlænger med FA 2000
Næstved Boldklub lejer talentfuld FCN-keeper til forårssæsonen
Assistenttræner stopper i FA 2000
HB Køge Women forstærker midtbanen med svensk landsholdsprofil
FC Helsingør ophæver med midtbanespiller