I Danmarksseriens Oprykningsspil Pulje 2 blev der torsdag aften afviklet en enkelt kamp. Her tog Hedensted på 4. pladsen imod topholdet Vejgaard Boldspilsklub hjemme på Elsborg Park. Vejgaard B. kunne med en sejr torsdag aften have sikret sig den direkte oprykning til 3. Division.
Dagens kamp blev et tæt opgør, ligesom det omvendte opgør tilbage i april måned var det Dengang i april måned vandt Vejgaard B., med 2 – 1. Dagens opgør endte 1 – 1 og derfor må Vejgaard B. vente lidt med at lade champagnepropperne springe. De kan dog allerede på lørdag sikre sig oprykningen, dog uden selv at spille, hvis SfB-Oure FA tager point fra ASA, Aarhus.
Men hvis ASA, Aarhus vinder deres kamp på lørdag, så kan Vejgaard B. selv afgøre det på hjemmebane lørdag den 31. maj, hvis de besejre OKS.
Det så ellers længe ud til at Vejgaard B. ikke ville få point med hjem fra dagens kamp. For i det 21. minut kunne Theo Laursen bringe Hedensted foran 1-0, da han scorede første halvlegs eneste mål. Hedensted IF kunne derfor gå til pausen foran 1-0.
I anden halvleg skulle der kun gå 10 minutter før Vejgaard B. fik udlignet til 1-1, da Emil Rask Colding kunne score sit 9. sæsonmål. I kampens 90. minut blev der lidt dramatik, da kampens dommer måtte uddele 3 gule kort. To af de gule kort tilfaldt Hedensted IF, mens Det sidste blev tildelt Vejgaard B.
Hedensted IF – Vejgaard B. 1 – 1 (1-0)
Målscorer: 21. min. 1-0 Theo Laursen, 55. min. 1-1 Emil Rask Colding,
Stillingen i Oprykningsspillets Pulje 2 efter tordagens kamp: