Solrød FC trækker deres kvindehold fra 1. divisions slutspil

Mandag meddelte Solrød FC, at de måtte trække deres kvindehold fra forårets slutspil i 1. division for kvinder.

Der var allerede i efteråret udfordringer i Solrød FC efter, at klubbens bestyrelse havde taget støtten fra kvindeholdet. Det har nu fået den konsekvens, at flere af spillerne i vinterpausen har forladt klubben, og klubben har ikke kunne rekruttere nye spillere til holdet. Samtidig er det oplyst, at holdet er blevet opløst og største delen af trænerstaben er blevet opsagt. Dog forsætter cheftræneren Lars Sabroe Thomsen i klubben, hvor han får en ny rolle med fokus på udviklingen af pige- og kvindefodbold i Solrød FC.

Klubbens bestyrelse har på klubbens hjemmeside udsendt en meddelelse, hvor de skriver følgende:

“Det er med stor beklagelse, at Solrød FC må meddele, at vores Kvindesenior 1. divisionshold ikke vil deltage i den kommende sæson. Efter en udfordrende vinterpause, hvor mange spillere har valgt at søge nye udfordringer og det desværre ikke været muligt at rekruttere tilstrækkeligt mange nye spillere til at opretholde holdet.

Trænerstaben har ydet en stor indsats for at tiltrække nye spillere, men uden den ønskede succes. Derfor har klubben – med respekt for både spillere og trænere – truffet den svære beslutning om at opløse holdet, så alle involverede får mulighed for at finde nye muligheder.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle spillere, trænere og stab for deres dedikation og engagement. I har været med til at sætte Solrød FC på landkortet inden for pige- og kvindefodbold, og det er vi i klubben utroligt stolte af.”

Klubben oplyser samtidig at den er i dialog med DBU omkring fremtiden for kvindefodbold i klubben.

Foto: Solrød FC

Del på Facebook
CampoBet 3. Division: Rødt kort, dramatiske comebacks og 23 mål i 12. spillerunde
B-Ligaen: Dramatiske opgør, dobbelt målscorere og 14 mål efter landskampspausen
Viborg-træner tilfreds efter sejr: Vi bliver bedre og bedre
Østerbro-træner efter nederlag: Vi gør det svært for os selv
Viborg FF tog alle tre point efter tæt opgør mod Østerbro IF
AaB Women meldte afbud til omkamp – taber 3-0 uden at spille