Opstarts interview med Næstved HG.

Kvindernes 1. Division Slutspil, starter 5. april. Derfor har jeg lavet et lille interview med Næstved HG’s Sportschef/cheftræner Arne Ringsing, for at høre lidt om opstarten, transfervinduet, og forventningerne til forårets sæsonen. Næstved HG er i gruppe med FC København, AaB, Aalborg Freja og .Varde IF

Har I mistet nogle spillere? Og har I fået nogle nye spillere ind?

Næstved HG’s kvindehold i 1. division har gennem vinterpausen arbejdet målrettet på truppens sammensætning og spillekoncept. Der har været flere markante udskiftninger i truppen:

Afgange:

  • Andrea Brandt (skal ud og rejse)
  • Kristine Pedersen (skiftet til Nykøbing FC)
  • Nicoline Schrøder (starter studie i Aarhus)

Tilgange:

  • Sandra Pedersen vender hjem efter tre år i USA, hvor hun har studeret og spillet for University of Bridgeport.
  • Camryn Curts, en canadisk midtbanespiller, tiltræder truppen efter at have spillet på højeste universitetsniveau i Canada (TRU Wolfpack). Hun har været anfører i tre sæsoner og blev topscorer i Lower Island Women’s Premier League i 2024 med 14 mål i 15 kampe. Derudover har hun vundet mesterskabet og Golden Boot med Gorge FC.

Stærk trænerprofil
Den spillende træner Louise Ringsing har bestået sin A-licens i DBU i januar 2025, hvilket understreger hendes faglige niveau og ambitioner. Samtidig har Arne Ringsing nu også rollen som træner og sportschef, hvilket sikrer endnu bedre struktur og ledelse.

Hvordan har jeres opstart været? Og har I arbejdet på noget specifikt?

Forårstræningen har været præget af en skadefri trup og imponerende testresultater, hvor spillernes fysiske niveau ligger højere end forventet.

Testkampe:

  • Slagelse B 73 – Næstved HG (4-3): Eksperimenterende kamp med nye positioner.
  • HB Køge U19 – Næstved HG (0-2): Stærk indsats og dominerende spil.
  • Brøndby U23 – Næstved HG (6-1): 72 minutters flot spil mod Liga-holdet, men holdet faldt fra hinanden efter mange unge indskiftninger.
  • HB Køge Liga – Næstved HG (3-1): Svær første halvleg, men flot anden halvleg med defensive styrker.
  • Næstved HG – B93 (1-1): Efter en nervøs start kom holdet tilbage og styrede kampen i anden halvleg.

Der resterer endnu tre testkampe mod bl.a. Østerbro HG, et drengehold og HB Køges Ligahold.

Hvad har været de største udfordringer for holdet i opstarten? Og hvordan har I forsøgt at tackle dem?

Efteråret sluttede med en snæver miss af kvalifikationsligaen, hvor Næstved HG manglede blot et point eller tre mål. Selvom det naturligvis var en ærgerlig afslutning, har holdet brugt det som motivation til at forbedre sin offensive effektivitet. Målscoring har været et særligt fokusområde i træningen, og der arbejdes også med mulige justeringer i spillestilen for at blive mere farlige foran mål.

Hvad er dine forventninger og målsætning til forårssæsonen? Og hvordan vil I bygge videre på de positive elementer fra efterårssæsonen?

Næstved HG har store forventninger til forårssæsonen. De nye, erfarne spillere forventes at bidrage til at løfte de unge talenter, og holdet har ambitioner om at dominere 1. division.

En af de mest interessante kampe bliver mod F.C. Københavns kvindehold søndag den 4. maj kl. 15.00 på Næstveds stadion. Klubben håber på massiv opbakning fra byens fodboldmiljø til dette opgør.

Hvilke hold ser du som jeres største konkurrenter?

Analyse af holdets styrker og udfordringer

  • Vores vigtigste konkurrent er os selv. Truppen er ung og talentfuld, men vi skal lære at præstere konsekvent.
  • Vi forventer, at AAB, FCK og Næstved HG bliver de tre dominerende hold i foråret.
  • Holdet har i opstarten vist et højt niveau i pres og opbygningsspil, men skal stadig forbedre stabiliteten over 90 minutter.

Med en kombination af talent, erfaring og en ambitiøs trænerstab ser forårssæsonen lovende ud for Næstved HG.

Næstved HG spiller første kamp i Kvindernes 1. Division Slutspil, søndag den 6. april, på udebane mod AaB kl. 14:00 på AaB’s Anlæg.

Del på Facebook
FC Thy-Thisted Q cheftræner efter kampen mod B 93: En svær udebane.
B 93 og FC Thy-Thisted Q i nulløsning.
AC Horsens besejrede Esbjerg i Oprykningsspillet.
Thisted FC og HIK delte i Kvalifikationsspillet.
FCK var tæt overraskelsen i Gjensidige KvindePokalen.
Store sejre til Greve, Fredensborg BI og Tarup/Paarup.