Officielt: Søren Werner ny cheftræner for Esbjerg fB’s kvindehold

Esbjerg fB har i dag præsenteret Søren Werner som ny cheftræner for klubbens 1. divisionshold på kvindesiden. Den 39-årige træner tiltræder på en toårig aftale og skal lede holdet ind i den nye sæson med klare ambitioner og stærk kontinuitet.

Werner kommer direkte fra Varde IF, hvor han i den forgangne sæson har stået i spidsen for det 1. divisionshold, der fremover skal spille i EfB-trøjen. Med andre ord får Esbjerg fB en cheftræner, der allerede har et solidt kendskab til truppen – og som dermed får optimale forudsætninger for at videreudvikle holdet.

Med en UEFA A-licens og en stærk faglig profil er Søren Werner kendt for sin engagerede og moderne tilgang til trænergerningen. Han har et skarpt blik for detaljen, arbejder med høj intensitet – og kombinerer tydelige krav med stærk mandskabspleje.

EfB’s kvindechef og akademiansvarlige, Kristian Kamp, glæder sig over ansættelsen:

!Med Søren får vi en træner, som allerede kender truppen og som dermed sikrer kontinuitet – især i forhold til vores ambition om at udvikle en mere boldbesiddende spillestil. Han har samtidig vist en stærk evne til at kombinere høj faglighed med menneskelig indsigt og gode relationer til både spillere og stab.

Søren har tidligere været en del af vores akademi på drengesiden, og han forstår værdien af sammenhængskraft på tværs af klubben. Det er helt i tråd med den retning, vi ønsker at gå med pige- og kvindefodbolden i EfB”.

For Søren Werner selv er det en opgave med både hjertet og hjernen:

“Jeg er utrolig stolt og beæret over at få muligheden for at stå i spidsen for EfB’s kvindehold. Det her er et projekt, jeg virkelig tror på – et projekt, hvor vi bygger videre på det stærke fundament, men også tør sætte nye ambitiøse mål.

Det betyder noget helt særligt for mig personligt at være tilbage i EfB og få lov til at spille en rolle i udviklingen af kvindefodbolden i en klub og en region, jeg kender så godt. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang på banen og arbejde tæt sammen med spillerne, staben og hele organisationen.”

Med Søren Werner ved roret understreger Esbjerg fB ønsket om både lokal forankring og fremtidig udvikling. Klubben går ind til den kommende sæson i 1. division med et klart mål om at styrke kvindesatsningen – og med en træner, der kender vejen.

Søren Werner ny cheftræner i EfB. Foto: Esbjerg fB

Del på Facebook
AB henter tidligere college-profil: Frederik Jørgensen
FCM Kvindefodbold forlænger med nøgleprofiler: Klar til debut i Gjensidige Kvindeliga
Stopper i Hillerød efter 10 kampe
AaB henter ungt talent i FCK
FA 2000 lejer ungt talent
Vorup FB har hentet ung talentfuld angriber