Maria Denius efter historisk ASA-sejr: – En drømmestart

Foto: Anders Juncker Nielsen/ AJ Sportsmedie.

ASA fik den bedst tænkelige begyndelse på tilværelsen i A-Ligaen, da oprykkerne besejrede AGF med 3-1. Efter kampen glædede Maria Denius sig især over holdets skarpe omstillinger og beviset på, at ASA kan begå sig i landets bedste række.

Der var stor glæde i ASA-lejren efter lørdagens sæsonpremiere mod AGF. Oprykkerne leverede en stærk præstation og indledte sæsonen i A-Ligaen med en 3-1-sejr over lokalrivalerne.

ASA kom flyvende fra start og bragte sig hurtigt foran med to mål. Det blev afgørende for kampens udvikling, vurderede Maria Denius, da Divisionsbold talte med hende efter slutfløjtet.

– Det var en drømmestart, synes jeg. Vi får to hurtige mål. Jeg synes, at vi bliver lidt presset på lungekapaciteten, men på vores omstillinger er vi skarpe i dag, sagde hun.

ASA går ind til sæsonen med andre forudsætninger end flere af konkurrenterne. Klubben drives på amatørvilkår, og spillerne har ved siden af fodbolden både arbejde og andre forpligtelser. Ifølge Denius gør det kun premieresejren endnu mere imponerende.

– Vi har måske nogle lidt andre forhold end AGF. Vi har mange, som har været på ferie, og så har der været mange, der skulle bygge TV-tårnet til TV 2. Det er jo en amatørklub, der kommer op i ligaen. Derfor er der bare kæmpe roser og masser af energi inde i omklædningsrummet.

Siden oprykningen blev sikret, har forventningens glæde været stor i den aarhusianske klub. Med sejren over AGF fik ASA samtidig en tidlig indikation på, at holdet kan konkurrere på det højeste niveau.

– Det er bare fedt, og vi har glædet os helt vildt meget til at komme i gang i ligaen. Personligt er det en kæmpe lettelse, at vi med sejren beviser, at vi sagtens kan være med. Wow, hvor er det bare sjovt at spille fodbold, når det går som i dag, sagde Maria Denius.

ASA kan dermed tage både tre point og stor selvtillid med videre fra en historisk premiereaften i A-Ligaen.

Du kan se hele interviewet med Maria Denius her.

Del på Facebook
Kiilerich efter nederlag: AGF skal være mere mentalt klar
OB Q overraskede favoritterne i Farum
Maria Denius efter historisk ASA-sejr: – En drømmestart
Skuffet AGF-anfører efter premierenederlag: Vi manglede ro på bolden
Henrik Larsen efter historisk ASA-sejr: Vi var bedre efter pausen
HIK henter Berkay Sahin i Vanløse IF